Jobannonce: Projektkoordinator til Red Barnets brobygnings-team (barselsvikariat)

Gem
Red Barnet Projektkoordinator til Red Barnets brobygnings-team (barselsvikariat)

Red Barnet, København

Vil du være med til at hjælpe børn ind i fritidslivets positive fællesskaber? Brænder du for brobygning, frivillighed og at skabe sociale forandringer for børn i udsathed? Så er det netop dig, vi søger til et barselsvikariat i Red Barnets brobygnings-team.

Som projektkoordinator på brobygningsområdet bliver du en del af Frivillige Sociale Indsatser, som består af 21 medarbejdere og er en del af Red Barnets Nationale Afdeling. Du vil indgå i tæt samarbejde med et lille brobygnings-team bestående af en projektleder, to koordinatorer, en student og en praktikant, som alle beskæftiger sig med brobygning til fritidsaktiviteter i foreningslivet.

Arbejdsopgaver fordeles i teamet og vil bl.a. dække at bidrage til et godt samarbejde med vores frivillige og hjælpe nye frivillige med ombord i en indsats i vækst, herunder bidrage til rekruttering, onboarding, motivation og dialog med frivillige.