Jobannonce: Trives du med at hjælpe, og vil du være én af hverdagens helte?

Viking Assistance A/S

Trives du med at hjælpe, og vil du være én af hverdagens helte?

Hvidovre

Lige nu leder vi efter dag-/aftenvagt til vores alarmcentral i Hvidovre. Jobbet består i at besvare opkald fra danske kunder, der har brug for assistance.

Som dag-/aftenvagt arbejder man i et tre-ugers rul, der skifter mellem 5 dagsvagter – 4 fridage – 7 aftenvagter – 5 fridage.

Vikings kunder står typisk med et akut og frustrerende problem – såsom autostop eller lignende – og forventer at få løst problemet så hurtigt som muligt og med færrest mulige gener.

Med dit gode overblik, menneskelig indsigt samt de værktøjer, du får stillet til rådighed, skal du hjælpe med at finde den bedste kombination af løsninger til at få kunden videre. Udover telefonisk håndtering af kundehenvendelser, vil der også være administrative opgaver. Vagtcentralen er døgnåben, så arbejdstiden kan variere.