Jobannonce: Pædagog til KompetenceCenter Vest

Gem
Hillerød Kommune Pædagog til KompetenceCenter Vest

Hillerød Kommune, Skævinge

Kompetence Center Vest (KCV) er Kornmarkskolens specialafdeling for normaltbegavede elever med specifikke vanskeligheder med impulsstyring/opmærksomhed (ADHD/ADD) og eller kontakt og kommunikation (autismespektrumforstyrrelser)

KCV har plads til 58 elever. Den ledige stilling er i O klassen, hvor vi har 7 elever på 5. klassetrin.

Vi er et heldagstilbud, hvilket betyder, at vi har åbent fra klokken 7.30 til klokken 16.30, samt åbent i ferier.

Vi søger en pædagog, som meget gerne har en bred indsigt i elever med vanskeligheder inden for ovenstående områder. Det er en fordel hvis du har erfaring med elevgruppen, og at du brænder for det pædagogiske arbejde med elever, som har udfordringer, men vi er også friske på en ny kollega med mindre erfaring, men med stor lyst og motivation for at lære.