Jobannonce: CSR Manager

Gem
PWT Group A/S
CSR Manager

PWT Group A/S, Aalborg

Kunne du tænke dig at videreudvikle dit CSR-talent hos en virksomhed, der både giver dig ansvar, indflydelse og gode vilkår?

Hos PWT Group er CSR et helt essentielt fokusområde og strategisk vigtigt for vores målsætninger. Du får derfor ansvar for opgaver med et globalt udgangspunkt samt en driftsmæssig hverdag med fokus på forbedringer i tæt samarbejde med indkøbsafdelingen.

”Du får masser af faglig dybde, en bred snitflade på tværs af hele organisationen – og så læner vores strategi sig op ad verdensmålene, og det er bl.a. den, du er med til at arbejde videre på,” fortæller forretningsudvikler Mark Jensen.

Som vores nye CSR-manager får du selvstændigt ansvar for området, som tager udgangspunkt i produktionen af vores brands rundt om i verden. Herudover vurderer du emballageprogrammer, elforbrug og andre bæredygtige tiltag med de forretningsansvarlige for områderne samt ledelsen.