Jobannonce: Projektleder til fjernvarmeprojekter

Næstved Fjernvarme

Projektleder til fjernvarmeprojekter

Vi har forrygende travlt og søger en medarbejder til en nyoprettet stilling som projektleder.

I samarbejde med drift- og anlægsafdelingens øvrige medarbejdere bliver din opgave at udbygge og vedligeholde fjernvarmenettet i Næstved. Specifikke opgaver vil bl.a. være:

  • Ved større opgaver skal du bistå med projektering og udarbejdelse af udbudsmateriale samt føre tilsyn med byggeprojekterne, herunder styring af tid, økonomi og kvalitet.
  • Ved mindre opgaver skal du selvstændigt udarbejde udbudsmateriale, indhente tilbud, føre fagtilsyn og styre projektet, herunder tid og økonomi.

Det vil være super, hvis du har erfaring med fjernvarme og gerne praktisk erfaring med smedearbejde, gravearbejde, GIS-data, indmålinger. Den ideelle kandidat har en håndværksmæssig uddannelse, teknisk designer eller lignende.