Jobannonce: Pædagogisk leder for undervisningen søges til URBANskolen

Esbjerg Kommune

Pædagogisk leder for undervisningen søges til URBANskolen

URBANskolen i Esbjerg Kommune søger pr. 1. oktober 2022 en pædagogisk leder for undervisningen på Rørkjær Skole Urban, da vores tidligere leder overgår til stilling som administrativ leder.

Vi søger en leder, der brænder for at videreudvikle en god folkeskole, og samtidig har høje ambitioner for elevernes trivsel, dannelse og læring.

URBANskolen indgår i regeringens Velfærdsforsøg og arbejder derfor lige nu nysgerrigt og entusiastisk med udviklingen af Fremtidens Folkeskole. Velfærdsforsøget frisætter skolen på en lang række områder, og giver således helt nye muligheder for at skabe netop den skole vi tror på er den bedste. Lige nu arbejdes fx med kulturtimer, co-teaching, niveaudeling, skolehjemssamarbejde, EUD-klasse i udskolingen, udeskole, ny struktur i skolestart og indskoling, forkortet skoledag med flere voksenressourcer etc.