Jobannonce: Centerchef for Integration og International Rekruttering

Kolding Kommune

Centerchef for Integration og International Rekruttering

Kolding Kommune søger en centerchef til en spændende og nyoprettet stilling, hvor kombinationen af ledelse, koordination og agilitet inden for områder som modtagelse, boligplacering, kompetenceudvikling, danskuddannelse og beskæftigelse er i spil.

Den nye centerchef for Integration og International Rekruttering får det samlede ansvar for integration og modtagelse af flygtninge og indvandrere. Under ansvarsområdet hører danskuddannelse, jf. danskuddannelsesloven til udenlandske borgere samt en fokuseret beskæftigelsesindsats i Kolding Kommunes udfordrede boligområder og et nyt fokus på arbejdet med tiltrækning og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft.

Arbejdsmarkedsområdet består af tre centre: Center for Job og Fastholdelse, Center for Virksomhedsservice, Tilbud og Ydelse og det nyoprettede Center for Integration og International Rekruttering.