Jobannonce: Coop søger en advokat/cand.jur./cand.merc.jur til det ansættelses- og arbejdsretlige område

Coop Danmark A/S

Coop søger en advokat/cand.jur./cand.merc.jur til det ansættelses- og arbejdsretlige område

Vil du arbejde med funktionærret og ansættelses-, og arbejdsret for en af Danmarks største virksomheder? Lyder det spændende at arbejde i en virksomhed med egen arbejdsgiverforening? Trives du med at være en del af forretningen, hvor du gennem din høje faglighed kan være med til at skabe forretningsorienterede løsninger? Så har vi jobbet til dig!

Du vil blive en del af et stærkt og erfarent juridisk team, der består af yderligere 2 HR-jurister som du kommer til at arbejde tæt sammen med i det daglige. HR Jura-teamet er organiseret i juridisk afdeling, som består af i alt ca. 25 medarbejdere. HR Jura-teamet fungerer som juridisk rådgiver til alle Coop-koncernens forretningsenheder, herunder SuperBrugsen, Kvickly, Dagli’Brugsen, Irma, Fakta/Coop365, hovedkontorfunktioner og lagre. Du vil referere til HR Jura chefen.