Jobannonce: FGU-lærer

Fgu Kolding Vejen

FGU-lærer

Kolding

Vi søger en ny underviser til vores omsorg- og sundhedshold i Kolding. Du skal have en sundhedsfaglig eller en pædagogisk uddannelse.

FGU består af tre linjer; almengrunduddannelse (AGU), produktionsgrunduddannelse (PGU) og erhvervsgrunduddannelse (EGU), og vi er et uddannelsestilbud til unge mellem 16-25 år, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse eller er i beskæftigelse. Vores formål er at udvikle kompetencer, færdigheder og motivation til at begynde en ungdomsuddannelse eller et job.

Alle forløb tilpasses individuelt og kan justeres undervejs, så de unge får de bedste forudsætninger for at få deres fremtidsdrømme opfyldt i forhold til uddannelse og job. Vi søger en underviser, som kan undervise på fagtemaet omsorg og sundhed.