Jobannonce: Handlekraftig tolder til fysisk varekontrol

Toldstyrelsen

Handlekraftig tolder til fysisk varekontrol

Aarhus

Vil du være med til at sikre EU’s toldindtægter? Har du lyst til at kontrollere varer og gods, der transporteres til og fra Danmark? Og trives du samtidig med administrative opgaver som afrapportering, sagsbehandling og dokumentation? Så er du måske vores nye kollega.

Som medarbejder i toldkontrollen er din overordnede opgave at sikre toldindtægter og beskytte borgere og samfundet mod farlig import. Det indebærer et bredt ansvarsområde med en stor kontaktflade og samarbejde - både internt på tværs af enheder og eksternt mellem myndigheder.

Dine primære opgaver vil bl.a. omfatte:

  • fysisk kontrol - blandt andet af varekode, oprindelsesland, toldværdi og mængde
  • dokumentkontrol, afrapportering samt behandling og journalisering af kontrolsager
  • gennemgang af manifester og udtagning af kontrolobjekter.
Toldstyrelsen