Jobannonce: 2 børnehaveklasseledere/SFO-pædagoger til Strandby Skoleafdeling

Gem
Frederikshavn Kommune 2 børnehaveklasseledere/SFO-pædagoger til Strandby Skoleafdeling

Frederikshavn Kommune

Vi søger 2 børnehaveklasseledere/SFO-pædagoger til Strandby Skoleafdeling med tiltrædelse 1/8 2022. Stillingerne er kombinationsstillinger, hvor man har ansvaret for undervisningen i en børnehaveklasse og herefter fortsætter sammen med børnene i SFO efter skoletid. Stillingerne er med en beskæftigelsesgrad på 0,75 svarende til 30,75 timer ugentligt.

Vi har brug for to dygtige, engagerede, fleksible, entusiastiske pædagoger som brænder for denne opgave. Har du samtidig et ressourceorienteret børnesyn og sætter en ære i at møde eleverne, der hvor de er, såvel fagligt som dannelsesmæssigt, så passer du godt ind på Strandby Skoleafdeling.

Vores tilgang til at drive skole er udviklingsorienteret. Vi tager udgangspunkt i det nære og relationelle, samtidig med vi vægter at være i en dynamisk interaktion med lokalsamfundet og verden omkring os.