Jobannonce: Er du vores nye kollega i Drives skolevægringsteam?

Fonden Drive - School Of Motivation

Er du vores nye kollega i Drives skolevægringsteam?

Billund

Vi vokser! Derfor søger vi lige nu endnu en konsulent, der kan varetage arbejdet og den vigtige relation med elever og familier. Du vil modtage introduktion, sparring og kontinuerlig supervision i dit arbejde som konsulent. Men det er vigtigt, at du kender til skolevægring, at du er selvstændig, og at du befinder dig godt i at være alene med eleven og familierne – for det er her, de allerfleste af dine timer vil være.

Vores drive er at gøre en forskel for den enkelte elev og hjælpe ham eller hende med at genfinde motivationen til skole og fællesskaber. Uanset om en elev har begyndende eller massiv skolevægring, er det vores mål at få ham/hende i skole – og i trivsel. Det gør vi gennem et tæt samarbejde med skolen, familien og andre aktører i elevens liv.