Jobannonce: Sekretær til direktør i EuroSkills 2025 I/S

Gem
Euroskills 2025 I/S Sekretær til direktør i EuroSkills 2025 I/S

Euroskills 2025 I/S, København

I september 2025 skal Danmark være vært for afviklingen af europamesterskaberne for alle erhvervsuddannelser. Konkurrencen hedder EuroSkills2025 og skal afvikles i Herning. Frem mod afviklingen skal der opbygges et sekretariat i henholdsvis København og efterfølgende en satellit i Herning.

Det er denne rejse, du nu har mulighed for at komme med på helt fra starten af.

Som sekretær for direktøren kommer du til at arbejde med et bredt opgavespænd af såvel operationelle som taktiske opgaver. Eksempler kunne være kalenderstyring, mødebooking, personalerelaterede opgaver, indretning, IT-setup og diverse administrative kontoropgaver i bred forstand.

Opgavespændet er stort og vil udvikle sig løbende, og du skal have en struktur, der gør, at vi altid når i mål, men samtidigt kunne trives i, at du ikke kender dagens opgaver eller løsningerne herpå, når du møder ind om morgenen.