Jobannonce: Kan du yde en god service, og træffe korrekte og ensartede afgørelser?

Gældsstyrelsen

Kan du yde en god service, og træffe korrekte og ensartede afgørelser?

Thisted

Til insolvensområdet søger vi en sagsbehandler, der vil ind i en organisation, hvor faglighed og trivsel går hånd i hånd. Prioriterer du også balancen mellem udfordringer, ansvar og faglig udvikling? Så skal du læse videre, da vi søger en kollega til en stilling, der har samfundsmæssig betydning.

Vi har ansvaret for den offentlige gældsinddrivelse. Opgaven har stor betydning for samfundet og resultatet af dit arbejde er til at få øje på. Du skal være med til, at sikre en solid sagsbehandling og gøre en forskel som sagsbehandler til eftergivelsesområdet i Insolvens.

Du kommer til at træffe afgørelser i sager, hvor skyldnere har ansøgt om at få eftergivet gæld. På baggrund af din konkrete individuelle vurdering, træffer du en velbegrundet afgørelse om, hvorvidt ansøgningen kan imødekommes eller ej. Derudover er opgaven at besvare telefoniske og skriftlige henvendelser fra skyldnere.

Gældsstyrelsen