Jobannonce: Arbejdsmiljøkonsulent til Borger & Arbejdsmarked

Esbjerg Kommune

Arbejdsmiljøkonsulent til Borger & Arbejdsmarked

Er du en engageret arbejdsmiljø-entusiast, som vil gribe og fastholde det gode arbejdsliv? Trives du i en foranderlig hverdag, hvor du samarbejder med en lang række aktører på tværs af afdelinger for at skabe resultater? Så er stillingen som arbejdsmiljøkonsulent i Sekretariat for Borger & Arbejdsmarked noget for dig.

Borger & Arbejdsmarked i Esbjerg Kommune søger en erfaren og selvstændig arbejdsmiljøkonsulent med stærke analytiske evner, som tør at gå i dialog om det psykiske arbejdsmiljø, også når det er vanskeligt.

Som arbejdsmiljøkonsulent er din opgave at understøtte det gode arbejdsmiljø hos ca. 2300 medarbejdere i Borger & Arbejdsmarked.

Dine arbejdsopgaver vil være varierende, komplekse og indeholde elementer af både udvikling, strategi og drift.