Jobannonce: PR- og marketingkonsulent

Gem
Curia PR- og marketingkonsulent

Curia søger for Aalborg Symfoniorkester og Musikkens Hus

Har du idéerne og evnerne til at fortælle de gode historier om klassisk musik, der giver genlyd i medierne og på tværs af sociale kanaler? Og vil du være en del af et modigt og ambitiøst hus med adskillige personalegoder, og hvor der er fokus på trivsel og personlig udvikling?

Vi søger dig, som har erfaring med scenekunst, klassisk musik eller anden form for kultur, og som besidder en fuldt opdateret kommunikations- og marketingsværktøjskasse. Den skal du nemlig bruge til at planlægge og producere content til både vores digitale og analoge markedsføringsindsatser.

Som PR- og marketingkonsulent skal du have lyst til at udvikle og eksekvere på mange forskellige typer af kommunikations- og marketingopgaver, men du bliver stærkt flankeret af seks dygtige kollegaer i marketingafdelingen, der blandt andet tæller grafikere, content creators og en marketing dataspecialist.