Jobannonce: Administrativ medarbejder

Murer & Entreprenørfirmaet Niels Poulsen ApS

Administrativ medarbejder

Køge

Vi søger en medarbejder der kan varetage en del af firmaets administrative arbejdsopgaver.

Vi er et murerfirma med 70 ansatte, der udfører større skalmuringsentrepriser på Sjælland, og primært i Københavnsområdet. Din hverdag vil finde sted på vores nybyggede kontor i Køge, sammen med firmaets 4 andre administrative medarbejdere.

Vi tilbyder en stilling på en arbejdsplads der er i udvikling, hvor stemningen er uformel og hvor man hjælper hinanden og løfter i flok. Stillingen er på 21 timer fra mandag til onsdag 8:00-15:00 inkl. frokost.

Vi forventer, at du er ansvarsbevidst og engageret, har ordenssans og trives med rutineprægede arbejdsopgaver. Du har godt humør og gode samarbejdsevner. Vi lægger vægt på, at du både kan arbejde selvstændigt og være en del af et team, er positiv og udadvendt, fleksibel, detaljeorienteret og motiveret for at sætte sig ind i nye ting.