Jobannonce: Vil du arbejde med de internationale regler for det Blå Danmark?

Søfartsstyrelsen

Vil du arbejde med de internationale regler for det Blå Danmark?

Korsør

Vi søger en medarbejder til Søfartsstyrelsens enhed for Maritim Regulering og Jura, som skal varetage en række opgaver, der skal sikre gode og klare rammer for søfarten – Danmarks største eksporterhverv.

Du vil blive en del af et team, der i tværfagligt samarbejde står for at lægge den danske linje i de internationale forhandlinger i bl.a. den internationale søfartsorganisation (IMO), i EU samt i det internationale samarbejde om havnestatskontrol Paris MoU. I kontoret varetager vi de internationale maritime reglers tilblivelse fra tidlig interessevaretagelse i de internationale fora til den efterfølgende implementering herunder lovproces, udarbejdelse af bekendtgørelser mv.