Jobannonce: Juridisk contract manager til styring af politiets it-kontrakter

Rigspolitiet

Juridisk contract manager til styring af politiets it-kontrakter

Hvidovre

Har du lyst til at arbejde med kontraktstyring af politiets vigtige it-kontrakter? Har du styr på din kontraktret, eller har du lyst til at styrke den del af din faglighed? Kan du kombinere jura med organisationens behov og få enderne til at mødes?

Så er her en spændende mulighed for at være med til at professionalisere leverandør- og kontraktstyringen i Koncern IT i Rigspolitiet.

Din primære arbejdsopgave er at rådgive om kontraktforhold og samarbejde med leverandører og at stå for juridisk behandling af de mange forskellige problemstillinger, der opstår i relation til kontrakter. Alt sammen for at optimere værdien af kontrakterne og styre risici. Du har ansvaret for den juridisk sagsbehandling af kontrakt- og udbudsretlige spørgsmål f.eks. i forbindelse med ændringshåndtering, mangler og forsinkelser, eller betalingsspørgsmål.