Jobannonce: Kursussekretær

Hovedstadens Beredskab

Kursussekretær

Frederiksberg

Rådgivning & Uddannelse i Hovedstadens Beredskab søger en stærk administrativ profil til en kursusafdeling i rivende udvikling. Afdelingen er en del af forebyggelsesenheden i Hovedstadens Beredskab, og sammen med de øvrige afdelinger i enheden er det vores opgave at understøtte institutioner og forvaltninger i vores 8 ejerkommuner med forebyggelse og beredskab.

Vores opgaver vokser både i omfang, kompleksitet og rækkevidde, og det stiller store krav til hele vores organisation – ikke mindst vores administration. Derfor søger vi nu en stærk administrativ profil, der kan være med til at sikre en driftssikker administration, samt en professionel og serviceorienteret kundebetjening.