Jobannonce: Autismefaglig pædagogisk rådgiver

Gem
Center for Autisme Autismefaglig pædagogisk rådgiver

Center for Autisme, Herlev

I Center for Autisme udvider vi med pædagogiske rådgivere i afdelingen for rådgivning, udredning og kurser (RUK).

Vores målgruppe er børn, unge og voksne med autisme, hvoraf mange også har andre tilstødende neuroudviklingsforstyrrelser og/eller psykiske udfordringer. Vi har en målsætning om at gøre en forskel for personer med autisme, deres pårørende og fagpersoner indenfor autismeområdet, lige som vi har et mål om hele tiden at udvikle vores faglighed.

Afhængigt af efterspørgslen af vores ydelser fra kommuner, statslige institutioner, virksomheder og privatpersoner varetager vi en bred variation af arbejdsopgaver med mulighed for at præge eget arbejdsfelt i den retning, som den enkelte ønsker og har kvalifikationer til.