Jobannonce: Myndighedsagsbehandler og barselsvikar til Handicap og socialpsykiatri

THISTED KOMMUNE

Myndighedsagsbehandler og barselsvikar til Handicap og socialpsykiatri

Er du uddannet socialrådgiver/socialformidler og motiveret for at skulle varetage sagsbehandlingen af borgere indenfor Voksen Handicap, og har du myndighedserfaring inden for voksenområdet, så er dette en stilling for dig.

Vi mangler en barselsvikar på 37 timer ugentligt, med opstart 1. august 2022, eller snarest derefter.

Afdelingen varetager sagsbehandling inden for Servicelovens bestemmelser og er opdelt i følgende teams:

  • Team Børn – børn med vidtgående fysiske og/eller psykiske handicap.
  • Team Psykiatri – voksne med psykisk funktionsnedsættelse og borgere med misbrug.
  • Team Handicap – voksne med fysisk og psykisk udviklingshæmning.

Stillingen er i Team Handicap og opgaverne vil primært være udredning og vurdering af borgers behov, med udgangspunkt i voksenudredningsmetoden VUM.