Jobannonce: Advokat

Sustainable Law Advokatfirma I/S

Advokat

København

Sustainable Law - Projektudvikling, transaktioner, fast ejendom

Vi beskæftiger os med udviklingen af store byudviklingsområder, boligprojekter og kontordomiciler, og vi håndterer de betydelige transaktioner, der hører med. Vi har mange års erfaring med denne type sager, og vi arbejder med alle dele af specialet.

Hos Sustainable Law vil du bl.a. komme til at arbejde med

  • Transaktioner, såvel M&A-lignende som aktivhandler med fast ejendom
  • Projektudvikling, planret, entrepriseret, lejeret og køb/salg
  • Seriesalg og boliger
  • Domiciletablering og erhverv
  • Tvistehåndtering

Vi søger advokater, der har lyst til at være en integreret del af vores fællesskab, og som lægger vægt på en meget høj faglighed. Da sagerne har en betydelig værdi, varighed og kompleksitet er det vigtigt, at du har et højt fagligt niveau og et ønske om at specialisere dig yderligere indenfor vores område.

Sustainable Law Advokatfirma I/S