Jobannonce: Advokatsekretær

Sønderby Legal Advokatpartnerselskab

Advokatsekretær

Randers, Aarhus eller København

Vi har rygende travlt og søger derfor en advokatsekretær med kendskab til og interesse i at skrive efter diktat, opsætning, minretssag.dk, tinglysning, ejendomshandler, fakturering og meget andet til ansættelse snarest.

Vi søger især en advokatsekretær med erfaring inden for de klassiske juridiske discipliner, herunder korrespondance med klienter og retterne, udfærdigelse af stævninger og processkrifter.

Arbejdstiden er 37 timer, og arbejdspladsen er ét af vores kontorer i Randers, Aarhus eller København, alt efter hvad der er mest hensigtsmæssigt for den rette ansøger og efter nærmere aftale.

Vores firma kan tilbyde et varierende og spændende job med direkte klientkontakt til private virksomheder, førende virksomhedssammenslutninger og organisationer. Vi tilbyder desuden relevant, faglig opkvalificering i forbindelse med opstart, såfremt der er behov for dette.