Jobannonce: Assistent til REFAs afdeling for Jura og Formidling

Gem
REFA

Assistent til REFAs afdeling for Jura og Formidling

Nykøbing Falster

Vil du være med til at drive REFAs arbejde med GDPR-compliance og i samarbejde med afdelingschefen sikre et højt niveau på opgaveudførelsen? Kan du hjælpe med udbud og journalisering? Arbejder du systematisk, og kan du drive opgaver og processer selvstændigt? Så er du måske vores nye kollega.

Du bliver ansat i en travl og ambitiøs afdeling, som blandt andet huser REFAs kommunikationsafdeling, REFA Academy samt løn og personale.

Du vil få en central rolle i vores arbejde med GDPR. Dit primære fokus vil være sikre at REFAs GDPR-dokumenter altid er relevante og opdaterede.

Vi leder efter en profil, der har erfaring med GDPR, udbud og journalisering. Du kan drive processer og byde ind i samarbejdet med driftsafdelinger og eksterne leverandører med energi og personligt drive. Du tager initiativ, og følger dine opgaver helt til dørs.