Jobannonce: Pædagog søges til Botilbud Ellemosevej 26B i Hadsten

Favrskov Kommune

Pædagog søges til Botilbud Ellemosevej 26B i Hadsten

Stillingen er på 30 timer – ansættelse hurtigst muligt eller med start 1. april 2022

26B er et bosted efter SL § 108, for ni borgere med betydelig, varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Borgerne er i alderen 20-56 år og har brug for udstrakt hjælp og støtte til alle hverdagens funktioner.

Som pædagog i 26B er man en vigtig del af et team, som i fællesskab tager ansvar for at løse opgaverne omkring at støtte og motivere alle borgerne i 26B i forhold til udvikling og trivsel.

Vi ser gerne, at du er fysisk robust, har erfaring med målgruppen eller har arbejdet inden for det social-/specialpædagogiske område og kan tænke pædagogik ind i pleje- og omsorgsopgaver.

Arbejdstiden fordeler sig på morgen- og aftenvagter og ca. hver 3. weekend.