Jobannonce: Udviklingschef til Danmarks sejeste elektronikudviklerteam

CB Svendsen A/S

Udviklingschef til Danmarks sejeste elektronikudviklerteam

Værløse

CB SVENDSEN A/S, den førende virksomhed indenfor elektronikudvikling og -produktion, søger udviklingschef til Danmarks sejeste udviklerteam i Værløse. Udviklingsteamet består af 9 medarbejdere, hvoraf 2 sidder i Århus.

Afdelingen udvikler produkter, der bl.a. omfatter konsumer elektronik, industriudstyr, IoT- og fjernaflæsningsudstyr, motorstyringer, styrings- og sensorteknologi, LED-driver og andre spændende produkter.

Opgaverne i afdelingen omfatter dermed digital og analog hardware, embedded-softwareudvikling, webudvikling i mindre grad, PCB-layout, mekanisk design, 3D-print, EMC- og CE-målinger med eget udstyr, samt udarbejdelse af testudstyr, systemer og hjælpeværktøjer til volumen produktion.