Jobannonce: Social- og sundhedshjælper til fast stilling på Voldumcentret

Favrskov Kommune

Social- og sundhedshjælper til fast stilling på Voldumcentret

Hadsten

Vil du være med på holdet på vores dejlige, lille plejecenter? Så se med her!

Da en af vores medarbejdere har søgt nye udfordringer, søger vi nu en social- og sundhedshjælper eller -assistent til en fast stilling på 30 timer om ugen, kombineret dag/nat. Stillingen er med arbejde hver anden weekend.

Vores unikke center er kommunens mindste plejecenter med 20 boliger i ét plan.

Der lægges stor vægt på individuel kompetenceudvikling af medarbejderne i forhold til den enkeltes uddannelse og erfaring, så både hjælpere og assistenter kan føle sig udfordret i det daglige.

Vi forventer, at du som ny medarbejder har lyst og engagement til at være med til at udvikle vores leve-bo-miljø, og at du medvirker til en god udvikling af vores fælles arbejdsmiljø.