Jobannonce: Serviceminded og udadvendt servicekoordinator til Borgerservice

Greve Kommune

Serviceminded og udadvendt servicekoordinator til Borgerservice

Kan du møde Greve Kommunes borgere med et smil? Brænder du for den borgernære sagsbehandling, og har du erfaring fra pensionsområdet?

Dine primære arbejdsopgaver består i sagsbehandling vedrørende folke- og førtidspension, behandling af ansøgninger fra pensionister om personligt tillæg og enkeltydelser og ekspedition af personlige og telefoniske henvendelser.

Du bliver en del af vores Team Front, der består af 12 medarbejdere. Teamet står for at give vores borgere generelle råd og vejledning samt behandle sager inden for en bred vifte af ydelser, som er relaterede til Borgerservice. Dette gør vi blandt andet ved på skift at ekspedere borgerhenvendelser personligt på et åbent henvendelsesområde.