Jobannonce: Akademikere med interesse for data og programmering til statistik om dagtilbud og uddannelse

Danmarks Statistik

Akademikere med interesse for data og programmering til statistik om dagtilbud og uddannelse

København

Har du erfaring med at analysere og behandle store datamængder? Kunne du tænke dig at analysere data og udgive aktuelle statistikker? Interesserer du dig for dagtilbuds- eller uddannelsessektoren i Danmark? Så har kontoret for Befolkning og Uddannelse i Danmarks Statistik to ledige stillinger.

Der er tale om stillinger med både synlighed og mulighed for faglig og personlig udvikling i et interessant spændingsfelt mellem politik, administration og statistik. Du kommer til at arbejde med et meget efterspurgt statistikområde, som har betydning for beslutninger på et stort og centralt velfærdsområde.

Dine opgaver kommer konkret til at bestå både i at producere, analysere og formidle statistikkerne, hvorfor det vil være en fordel, at du har erfaring med databehandling og dataanalyse.