Jobannonce: Linux Kompetence

Forsvarets Efterretningstjeneste

Linux Kompetence

Dragør

Vil du være med til at modernisere og optimere it- løsninger, så Danmark fortsætter med at være et sikkert sted at være? Så bliv en del af en helt unik arbejdsplads, hvor vi har en sund kombination af faglige udfordringer og en god work-life balance.

Du bliver en del af et mindre team og kommer til at arbejde sammen med både autodidakte, akademikere og kolleger med en militær baggrund. Vi nyder vores tværfaglighed og har en stor rummelighed i forhold til de forskellige måder, vi gør tingene på.

Din kerneopgave bliver at arbejde med it-operations, som var det et software problem, og spille ind i vores strategi og principper. Vi koncentrerer os primært om den operationelle side af systemet, altså drift af software og hertil hvordan det kan automatiseres. Dette gøres med målet om at skabe mere skalérbare og robuste løsninger.