Jobannonce: Health & Safety Coordinator, ISOVER

Gem
POULSEN Health & Safety Coordinator, ISOVER

POULSEN søger for Saint-Gobain Denmark A/S

Vil du have ansvaret for arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed blandt 200 medarbejdere på en højteknologisk fabrik? Kan du tilrettelægge og gennemføre særskilte planer for sikkerhed og sundhed ved større projekter, og vil du have mulighed for at udvikle dig i et inspirerende miljø? Så kan du være den nye Health & Safety Coordinator hos Saint-Gobain Denmark, ISOVER.

Som Health & Safety Coordinator hos Saint-Gobain Denmark, ISOVER bliver du den daglige arbejdsmiljøleder på en af verdens mest moderne glasuldsfabrikker. På fabrikken i Vamdrup ved Kolding bliver du ansvarlig for den del af koncernens ambitiøse mål om Produktion i Verdensklasse, der handler om sundhed og sikkerhed.

Du har bl.a. rollen som projektleder, og deltager i udvalg og projekter, der skal eliminere risici og forbedre arbejdsmiljøet, og du rapporterer lejlighedsvis på koncernniveau.