Jobannonce: Pædagog søges til nye udfordringer

Gem
Pædagog søges til nye udfordringer

Opholdsstedet Purhusvej ApS, Silkeborg

Opholdsstedet Purhusvej søger nye medarbejdere grundet flere opgaver.

Opholdsstedet Purhusvej er et mindre privat socialpædagogisk opholdssted med to afdelinger med henholdsvis tre og fire pladser. I skrivende stund forsøger vi at få udvidet opholdsstedet med to pladser mere.

Vores målgruppe er børn og unge mellem 6 og 18 år med f.eks. opmærksomhedsforstyrrelser, omsorgssvigt, tilknytningsforstyrrelser samt selvskadende, udadreagerende og/eller indadreagerende adfærd.

Vores dagligdag er præget af forudsigelighed og troværdighed. Vi tilstræber en varm og imødekommende atmosfære. På grund af de små afdelinger kan vi tilbyde et opholdssted, hvor vi forsøger at danne rammer, der ligner en almindelig familie mest mulig. Det forventes, at man engagerer sig i de børn og unge, man arbejder med. Personalet arbejder i samarbejde med de unge på de mål, som er opsat på baggrund af den enkelte unges handleplan.

Andre relevante job