Jobannonce: Timeafløser

Fredensborg Kommune

Timeafløser

Vil du gerne tjene lidt ekstra penge hver 2 eller 3. weekend? I dit sabbatår, som studerende eller ved siden af dit faste job?

Vi er lige nu to afdelinger, Egebo og Bøgebo, men vores tredje afdeling, Lærkebo, åbner delvist op med 12 pladser pr. 1. januar 2022.

På Lystholm arbejder vi aktivt med vores tre værdier: nærvær, tillid og dialog. Vi vægter højt, at være en nærværende ledelse, der skaber rum til faglighed og udvikling. Vi arbejder løbende med det gode arbejdsmiljø, og at medarbejdere på Lystholm oplever, at de har et medansvar og en medindflydelse på deres hverdag.

Vi arbejder med helhedspleje og med en tilgang til beboerne, der bygger på principper om gensidig respekt, trivsel og tryghed. Vi ønsker at skabe et hverdagsliv med indhold og samvær, der tager udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer, behov og interesser.