Jobannonce: Afdelingsleder til Vej og Park

Genitor ApS søger for Fredericia Kommune
Gem
Genitor ApS

Afdelingsleder til Vej og Park

Fredericia

Det handler om god og sikker trafik. Og trafik er der virkelig meget af netop her: Fredericia Kommune har et stort overskud af arbejdspladser og både mange indpendlere og udpendlere.

Det er derfor et attraktivt job med meget spændende kontaktflader for en leder med en faglig baggrund inden for veje, infrastruktur og trafik og med sans for de tilsvarende opgaver inden for grønne områder. Afdelingen har ca. 16 medarbejdere. Lederevner er vigtige, og der er mulighed for lederudvikling og -uddannelse i jobbet.

Afdelingen Vej og Park er en del af et nydannet direktørområde, Vækst, Teknik og Klima, i Fredericia Kommune. Den nye leder får dermed mulighed for at blive en del af et godt ledelsesmiljø på et tidspunkt, hvor Fredericia Kommune har taget vigtige skridt ind i en ny tid, og hvor hele organisationen er præget af god stemning, arbejdsglæde og optimisme.