Jobannonce: Administrativ koordinator

Danske Hospitalsklovne

Administrativ koordinator

København eller Aarhus

Vil du være med til at gøre en forskel hos mennesker, som er ramt af sygdom? Så er jobbet som administrativ koordinator måske noget for dig.

Danske Hospitalsklovne er en landsdækkende velgørende forening, der tilbyder samarbejde med hospitaler og institutioner i forhold til indlagte og deres pårørende.

Du vil være en del af et team bestående af to administrative koordinatorer og en studentermedhjælper. Din hovedopgave er – i et tæt samarbejde med din kollega – at varetage den daglige support til og kommunikation med vores overenskomstansatte hospitalsklovne, som er bosat i hele landet.

Du skal være understøttende for lønadministration, rådgive om overenskomstmæssige spørgsmål, godkende elektroniske bilag samt være support til vagtplanlægning og samarbejdet mellem hospitaler/institutioner, hospitalsklovne og forening.