Jobannonce: Social- og sundhedsassistent, elsker du dyr, børn og hjemlige omgivelser?

Fredensborg Kommune

Social- og sundhedsassistent, elsker du dyr, børn og hjemlige omgivelser?

Nivå

Så har vi jobbet du har ledt efter, da en af vores social- og sundhedsassistenter går på pension.

Plejecenteret Mergeltoften er på udkig efter en uddannet, dygtig, fagligt stærk og selvstændig koordinerende social- og sundhedsassistent i dagvagt 35 t/uge med vagt hver 3. weekend i vores dejlige leve-bo miljøer.

Som koordinerende SSA hos os, har du ansvaret for beboerne i klyngen i det daglige, sammen med dine faste SSA- og SSH-kollegaer samt sygeplejerskerne.

Du skal planlægge og udføre personlig pleje og sygepleje, hvor du kommer hele vejen rundt om beboeren fra kontakten til egen læge og pårørende, til igangsættelse af ordineret behandling.

Vi arbejder ud fra tanken om hjemlighed og vil gøre Mergeltoften, til et levested, som er et hjem for vores beboere, så tæt på det liv, vores beboere hidtil har levet.