Jobannonce: Struktureret administrativ medarbejder til administration af efter- og videreuddannelse på Politiskolen

Rigspolitiet

Struktureret administrativ medarbejder til administration af efter- og videreuddannelse på Politiskolen

Vejle

Vil du arbejde med administration, koordinering og logistik i forbindelse med efter- og videreuddannelse af politifolk og andre ansatte i politiet? Arbejder du struktureret og selvstændigt, og trives du i et job med en bred kontaktflade og hvor samarbejde vægtes tungt?

I stillingen skal du arbejde med at sikre driften af politiets efter- og videreuddannelse og sørge for, at administrationen og koordineringen af uddannelsesaktiviteterne sker gnidningsfrit. Du har løbende kontakt til instituttets uddannelsesansvarlige på Politiskolen og til politikredsene for at sikre, at de ydre rammer for efter- og videreuddannelse er på plads.

Du har styr på koordinering og logistik, kontakt med instruktører, figuranter eller andet personale, klargøring af materiale, overblik over tilmeldte kursister, og løbende samler du op på løse ender.