Jobannonce: Erfaren og opsøgende virksomhedskonsulent til det lærepladsopsøgende arbejde

NEXT Uddannelse København

Erfaren og opsøgende virksomhedskonsulent til det lærepladsopsøgende arbejde

NEXT Virksomhedsservice består af 10 engagerede virksomhedskonsulenter, der arbejder målrettet på at sikre lærepladser til vores eud-elever både under og efter endt grundforløb og sælger arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) til nuværende og kommende kunder. Vi arbejder med CRM og har stort fokus på at styrke relationerne til nuværende og nye kunder og samarbejdspartnere.

Din kerneopgave bliver at hjælpe elever på vores industriuddannelser med at skaffe sig en læreplads i relevante virksomheder. Der er tale om lærepladser til uddannelserne inden for teknisk design, guld- og sølvsmed og tandtekniker. Du skal være opsøgende ift. relevante virksomheder både telefonisk og ved kundebesøg samt holde oplæg omkring lærepladssøgende og branchekendskab overfor nye grundforløbselever.