Jobannonce: Teamleder til fremtidens Hjemmepleje & Hjemmesygepleje

Ishøj Kommune

Teamleder til fremtidens Hjemmepleje & Hjemmesygepleje

Vil du være med til at videreudvikle den gode tendens, som lige nu sker i Ishøj Hjemme- og Hjemmesygeplejen, hvor fagligheden er i højsædet? Så er Ishøj Kommune stedet for dig

Ishøj Kommunes Hjemme- og Hjemmesygepleje er i rivende udvikling, og i forbindelse med en omorganisering har vi brug for en ny teamleder, som brænder for at sikre faglighed, udvikling og trivsel.

Du bliver en del af Hjemmeplejen og Hjemmesygeplejens ledelse med dagligt ledelsesansvar for et team af social- og sundhedshjælpere i dagtiden og vores nattevagtshold som er blandet sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere & -assistenter. Du får personaleansvar for ca. 25-35 medarbejdere.