Jobannonce: Kan du sætte skub på den grønne omstilling med fokus på energieffektivisering i bygninger?

Gem
Gate 21

Kan du sætte skub på den grønne omstilling med fokus på energieffektivisering i bygninger?

Albertslund

Er dit højeste ønske at have et arbejde, der giver mening hver dag? Brænder du for at bidrage til grøn omstilling? Er du god til at lede projekter og nå fælles mål i samarbejde med mange aktører med forskellige bundlinjer og interesser? Har du arbejdet med eller på anden måde indsigt i energibesparelser i bygninger? Så er jobbet som projektleder i Gate 21 måske noget for dig.

Du bliver en del af teamet for Smarte Byer og Lokalsamfund, hvor vi sammen med vores partnere udvikler løsninger til energieffektivisering og CO2-reduktion i bygninger og byer. Vi arbejder bredt med virkemidler – gerne databaserede – til boliger og byområder.

Som projektleder vil du stå i spidsen for et eller flere projekter og få et selvstændigt ansvar for fremdrift, resultater og afrapportering. Du skal skabe stærke samarbejder på tværs og uden for projekterne og sikre videndeling mellem partnere.