Jobannonce: Ådalens Skole søger en lærer til håndværk og design, engelsk og N/T

Syddjurs Kommune

Ådalens Skole søger en lærer til håndværk og design, engelsk og N/T

Mørke

På Ådalens Skole i Skørring i Syddjurs Kommune har vi en lærerstilling ledig til besættelse fra 1. november 2021 eller hurtigst muligt derefter.

Stillingen er på 80% og dækker timer engelsk, håndværk og design, N/T og støttetimer. Alle timer er på mellemtrinnet. Kan du dække idræt og/eller svømning, vil det også kunne tænkes ind. Teamtilknytning vil være på 6. årgang, hvor du vil indgå i teamet omkring klassen, og hvor du vil have ansvaret for den primære kontakt til nogle af eleverne.

Vi leder efter en lærer, der er fleksibel og som ser muligheder frem for begrænsninger. Du skal have gode kompetencer indenfor inkluderende læringsfællesskaber, klasseledelse og relationsarbejde og brænde for at skabe læring og trivsel for alle vores elever. Gode samarbejdskompetencer er en selvfølge for os.