Jobannonce: Porteføljemedarbejder til effektiv porteføljestyring i en omskiftelig hverdag

Rigspolitiet

Porteføljemedarbejder til effektiv porteføljestyring i en omskiftelig hverdag

Hvidovre

Brænder du for at arbejde med porteføljestyring og it-projekter, som har en afgørende betydning for politiet og vores samfund? Så er det måske dig, der skal være vores nye kollega i Projekt- og Porteføljestyring i Rigspolitiets Koncern IT.

Som porteføljemedarbejder sikrer du styring i et bredt interessentlandskab, og du er den naturlige sparringspartner for projektledere, sektionsledere og øvrige relevante interessenter i forhold til porteføljestyringen. Dine vigtigste opgaver er at bidrage til Koncern IT`s samlede porteføljestyring, hvor du understøtter og kvalitetssikrer datagrundlag til brug for effektiv planlægning, prioritering og statusrapportering. Du vil især have ansvaret for ressource- og kapacitetsstyring, og vil skulle udarbejde beslutningsoplæg og rapporteringer.