Jobannonce: Socialrådgiver/socialformidler til Familiecenter Køges underretningsteam

Køge Kommune

Socialrådgiver/socialformidler til Familiecenter Køges underretningsteam

Vil du gøre en større forskel for socialt udsatte børn og unge?

Vi søger en ny kollega til en fuldtidsstilling hurtigst muligt eller 01.01.2022. Stillingen er et vikariat af 1 års varighed i vores Tværgående Enhed, som tager imod underretninger.

Vil du indgå i et team af 5 medarbejdere hvis primære arbejdsopgaver består i at modtage, screene og vurdere underretninger og afholde børnesamtaler uden samtykke i sager hvor der er mistanke om vold eller overgreb. Herudover er arbejdsopgaverne forældresamtaler og partshøring, deltagelse i afhøringer i børnehuset, anmeldelser i vold- og overgrebssager, samarbejde med politi i vold- og overgrebssager. Du vil også skulle yde råd- og vejledning til både borgere og samarbejdspartnere, som henvender sig med en bekymring for et barn eller en ung.