Jobannonce: Børnehuset Ellemose søger pædagog til vores nye skovbørnehave

Favrskov Kommune

Børnehuset Ellemose søger pædagog til vores nye skovbørnehave

Hadsten

Børnehuset Ellemose søger autentisk, engageret og smilende pædagog til vores nye skovbørnehave

Børnehuset Ellemose søger pædagoger/pædagogiske assistenter til vores nye skovbørnehave snarest muligt.

Børnehuset Ellemose er et integreret dagtilbud med både vuggestuebørn, børnehavebørn og et lille specialtilbud til børn med særlige behov. Børnehuset Ellemose er lige nu indrettet i to separate bygninger, Kærmose og Højmose. Højmose er indrettet i en ombygget fløj på Hadsten Skole og Kærmose i det gamle Ellebo. Vores dejlige, store legeplads binder de to afdelinger sammen. Vi ligger tæt på byen, naturen og skoven.

Stillingen bliver i en nyoprettet afdeling ”Skovmose”, som har til huse fem minutters gang fra de to andre afdelinger, hvor der vil være en skovbørnehave med ca. 25 børn, samt en naturinspireret vuggestue med ca. 15 børn.