Jobannonce: Salgskonsulent til showroom i Aarhus

Garde Hvalsøe Aarhus A/S

Salgskonsulent til showroom i Aarhus

Garde Hvalsøe udvider salgsaktiviteterne og søger derfor snarest en kompetent og kvalitetsbevidst salgskonsulent med erfaring inden for salg fra køkken- og designbranchen og lyst til at erobre det tyske marked.

Der venter dig en alsidig hverdag i en travl og ambitiøs virksomhed, hvor dine arbejdsopgaver er koncentreret om salg, herunder proaktive salgstiltag, varetagelse af kundebesøg i showroom og videreudvikling af det danske og tyske marked.

Du bliver en del af et team på fem kollegaer med arbejdsplads i vores showroom i Aarhus, som vi deler med Dinesen, og skal være klar på at dække lørdagsvagter.

Derudover kan du forvente rejseaktivitet.