Jobannonce: Underdirektør

Zeuthen Storm søger for Trygfonden
Gem
Zeuthen Storm

Underdirektør

Som underdirektør i TrygFonden skal du være med til at realisere den nye strategi og omsætte de overordnede mål til konkrete resultater. En vigtig rolle bliver at understøtte, at man i endnu højere grad arbejder på tværs af organisation og faggrænser, både internt og eksternt, samt danner netværk og relationer til de vigtigste aktører og organisationer.

Du vil have ledelsesansvar for strategi, udvikling og fremdrift i flere programmer og for ledelse af hele TrygFonden i fællesskab med den anden underdirektør. Opbygning af gode eksterne relationer er ligeledes en vigtig del af ledelsesopgaven. Endelig vil du være personaleleder for 8-12 medarbejdere.