Jobannonce: Hjælpemiddeldepotet i Esbjerg Kommune søger ny tekniker

Esbjerg Kommune

Hjælpemiddeldepotet i Esbjerg Kommune søger ny tekniker

Hjælpemiddeldepotet søger en ny tekniker til reparation og servicering af hjælpemidler.

Der er tale om en fast stilling på 37 timer gennemsnitlig pr. uge. Tiltrædelse 1. december 2021 eller snarest derefter.

Hjælpemiddeldepotet varetager håndtering af Esbjerg Kommunes hjælpemidler. Vores opgaver er primært levering og afhentning samt vask, reparation og service af hjælpemidler. Vi indkøber også hjælpemidler og rådgiver kommunens øvrige personaler omkring hjælpemidler.

Vi er 30 glade og engagerede medarbejdere, som prioriterer trivsel og et godt rummeligt arbejdsmiljø højt. Vi har meget blandede faglige baggrunde, men fælles er et højt fagligt niveau. Vi har borgeren i centrum, når vi løser vores opgaver, og alle medarbejdere spiller en vigtig rolle. Vi hjælper hinanden og samarbejde og dialog er nøgleord i vores hverdag. Vi er ambitiøse, kvalitetsbevidste og i udvikling.