Jobannonce: Securitymedarbejdere

Billund Lufthavn A/S

Securitymedarbejdere

Er du god til at bevare overblikket, og har du lyst til at arbejde i en kombineret stilling, hvor du både skal løse opgaver på kontoret og rundt i lufthavnen både udendørs og indendørs? Så er du måske en af vores nye securitymedarbejdere.

Security i Billund Lufthavn søger nye medarbejdere til Hovedvagten/Checkpoint Nord på både fuldtid og deltid.

Din funktion vil primært indebære:

  • Overvågning/sikring af grænseflader via kamera og fysiske runderinger på lufthavnens områder
  • Overvågning af sikkerhedsområde ved fragtfly
  • Sikkerhedskontrol af personale, besætning og passagerer
  • Sikkerhedskontrol af biler, bagage, leverancer og våben

En del af opgaverne foregår udendørs, hvorfor du skal være indstillet på at arbejde i alt slags vejr. Hovedvagten og Checkpoint Nord er bemandet 24/7-365 dage om året, hvorfor du skal være indstillet på at arbejde på alle tider af døgnet.