Jobannonce: Visionær og ambitiøs kontorchef

Socialstyrelsen

Visionær og ambitiøs kontorchef

Odense

Vil du være med til at udvikle og løfte det specialiserede socialområde? Vil du gerne sætte retning for medarbejdere og faglige ledere, der understøtter Socialstyrelsens vision og kerneopgaver om at kvalificere den sociale indsats i kommuner, regioner og sociale tilbud, så der skabes målbare forandringer for den enkelte borger og for samfundet som helhed? Så er du måske vores nye kontorchef i Socialstyrelsens Center for Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) og Center Mod Menneskehandel (CMM).

Centeret ledes af to kontorchefer og fem faglige ledere, der har den daglige personaleledelse af medarbejderne. De to kontorchefer deler personaleledelsen af de faglige ledere, som alle indgår i centerets samlede centerledelse. Centeret er kendetegnet ved høj kvalitet i opgaveløsningen, konstruktiv kollegial sparring og en venlig og uhøjtidelig omgangsform – også i perioder med travlhed.